Thomas Kongshøj Racing & Thomas Kongshøj Adventure

Projekter
2022-2023

Thomas Kongshøj er professionel Enduro og Offroad kører. Gennem Thomas Kongshøj Racing har jeg i 2022 været hans brand manager og sikret ham en solid synlighed i danske medier og opbygget hans Sociale Medier til og med han i 2023 gennemførte Dakar Rally 2023.

Dakar Rally er verdens hårdeste ørkenløb og en drengedrøm for Thomas! En drøm om det ultimative, om knapt 9000 km. på 2 hjul i den bare ørken og den drøm har Thomas Kongshøj haft siden han var ganske ung. Jeg møder ham tilbage i slut 2021, hvor Coronakrisen hærger, og inden krigen tager fat i Ukraine. Jeg startede med at skulle skrive nogle tekster, men samarbejdet tager hurtigt fart for der er nok at tage fat i, hvis drømmen skal lykkes. Jeg starter bl.a. med at opbygge og videreudvikle Thomas digitale univers, sociale medier og sponsornetværk. Herefter lavede jeg den visuelle ansøgning, som slår fast at Thomas har brandet og mulighederne for at kunne deltage i løbet. I Juni måned jubler vi, for her får han for første gang Dakar Rally billetten og han opnår samtidigt en 3 årrig kontrakt med et semiprofessionelt spansk team, pga. hans resultateter til VM. Hvad koster det så, at deltage i Dakar Rally spørger du måske? Jamen, ligger du i en top 10, så har du typisk 1 eller få sponsorer som betaler det hele og stiller alt til rådighed. Men den strategi kan være svær at lykkes med i denne del af verden, hvor ikke mange kender nok til løbet. For Thomas kostede billetten en million og dertil kom så de øvrige omkostninger til VM træninger m.v. Så det samlede optimale årsbudget for Thomas, var 2 millioner. Og kan man så vinde penge spørger du? Ja, det kan man, men det er ikke noget man skriver hjem om. Det handler i stedet om æren og eventyret. Og hvad stiller man så op? Det er 10 år siden en dansker sidst har hørt om Dakar Rally. Dengang så man det på DR1 i den bedste sendetid i flere timer og i dag skal du være heldig hvis Eurosport viser 30 min. Med Søren Clauding som kommentator, dog kun om top 10 i løbet. Og her skal man ikke tage fejl. For Dakar Rally er stort! 1 million seere! Det er bare ikke stort i Danmark mere… Hr. og fru. Danmark kender det ikke længere. Det er ikke interessant for Team Danmark, det er ikke interessant for DMU. Det er med andre ord – helt forfra og der startede vi så - sammen! Vi har jublet sammen over succeserne og vi kæmpede os gennem udfordringerne sammen, som til sidst resultere i Thomas kunne skrive Danmarkshistorie med den bedste danske placering nogensinde. PR arbejdet har været med til at ændre det samlede billede af danskernes kendskab til Dakar Rally og de står klar til han igen træder op på cyklen. Og ja, så er Thomas jo ikke manden som kun har en bold i luften af gangen, så i vores samarbejde skulle vi også gøre Thomas Kongshøj Adventure endnu større og endnu vildere. I samarbejde med Næstved Erhverv fik jeg lavet en visuel forretningsplan som sikrede Thomas kr. 250.000,- til nye maskiner som vi etablerede gennem LAC midler. Sammen har vi skabt grundlaget for den fortsatte vækst i fremtiden. Jeg er stolt over den rejse vi har været igennem sammen som team og måden jeg har kunnet spille Thomas bedre på og jeg glæder mig til at tage erfaringerne med ind i andre virksomheder og brancher fremover. Thomas har nu grundlaget for selv at kunne løfte sin virksomhed videre til nye mål og succeser og det glæder mig.

Services

Marketingstrategi
Ekstern og intern kommunikation
PR
Strategi og forretningsplaner
Digital udvikling